+45 7875 5001 kontakt@novosight.dk

YouTube Optimering – Guide til at få det optimale ud af dine videoer

af | jul 3, 2016 | SEO, video marketing, Videokampagne | 0 Kommentarer

Med den rette optimering af de videoer, du uploader til YouTube, kan du både blive synlig i top 10 på YouTube, men også i Googles søgeresulter. Hvilket gør YouTube til en enormt interessant og stærk markedsføringskanal for virksomheder, fordi du kan slå to fluer med et smæk (så at sige).

Her er et eksempel på hvilket resultat du kan opnå med en korrekt optimeret kanal og YouTube videoer.

resultat af youtube optimeringen

 

Youtube er den 4 største TV-kanal

På verdensplan har Youtube også et massivt økosystem med over 1 milliard brugere, der står for 4 milliarder daglige videovisninger. Disse brugere kommer fra 88 forskellige lande og uploader hvert eneste minut 100 timers videoindhold, fordelt på 76 forskellige sprog.

Statistik for tv, hvor YouTube er nr. 4

YouTube er populært hos danskerne, så populært at det er blevet den næststørste kommercielle tv-kanal i Danmark, kun overgået af TV2. Der er dagligt mere end 1.2 mio danskere, der ser videoer på YouTube, jævnt fordelt på både mænd og kvinder.

Det er blevet så populært, at det ikke er unormalt, at vi (danskerne) taler med fx. venner, familie og kollegaer om videoer, vi har set på YouTube. YouTube er derfor også blevet den søgemaskine, vi danskere bruger næst mest tid på, kun overgået af Google.

De motiver vi har for at søge efter indhold på Youtube er, når vi skal; underholdes, slappe af, lære nye ting, høre musik og se indhold fra andre, der deler ens interesser

Du kan derfor, i bogstaveligste forstand, finde alle slags målgrupper på YouTube. YouTube er dog stadig en relativt uudnyttet marketings- og salgskanal for langt størstedelen af virksomhederne i Danmark.

Mange glemmer nemlig, at det er en søgemaskine på lige fod med Google. Den bruger derfor også en algoritme til at bestemme hvilke videoer, der skal vises øverst i søgeresultaterne.

Dette betyder, at der er en lang række faktorer, der gør sig gældende, når YouTube algoritmen skal bestemme hvem, der bliver placeret i toppen af søgeresultaterne.

I denne artikel vil jeg gennemgå de faktorer du skal huske at optimere på, når du vil have det maksimale ud af dine videoer på YouTube. Men først skal vi lige igennem KPI’er, målgruppe, motiver og lidt om YouTube algoritmen.

Er du mere til podcasts? Hør Ib Potter og min samtale omkring hvordan du får mere ud af dine markedsføringskroner på YouTube her. Denne samtale tager udgangspunkt i indholdet i denne artikel.

Få KPI’er på din kampagne

Du bør have en klar strategi (eller plan) for, hvordan din YouTube-kanal skal anvendes til at opnå dine marketingmålsætninger. Dette er vigtigt uanset, om du laver en ny kanal til dit brand, eller om du optimerer på en eksisterende.

Næsten 40% af de danske marketingansvarlige får ikke lavet målbare KPI’er, når de laver marketingtiltag – og det er en tendens, du simpelthen er nødt til at fjerne dig fra. Det er et must, at du kan bevise, at den indsats, du foretager, har en konkret målbar effekt, også når du laver videomarkedsføring.

Der er derfor tre spørgsmål du skal huske at stille dig selv, inden du går i gang med din videomarketingskampagne på YouTube;

    • Hvad er din primære marketingmålsætning med kampagnen? fx. x-procent stigning i salget, x-antal flere relevante leads eller opnå øget brand awareness.
    • Hvad er KPI’erne for at opnå den marketingmålsætning? fx. kliks, delinger, likes, kommentarer, visninger, om videoen ses til ende, signups, øget interesse mv.
    • Hvad er de bedste video analytics værktøjer til at måle på KPI’erne? desto højere kompleksitet der er i dine KPI’er, kan det være nødvendigt at bruge et andet analytics værktøj end fx youtube analytics eller Google Analytics.

Kend din målgruppe

For at kunne skabe relevant videoindhold er skridt nummer ét, at skal du kende din målgruppes demografi, psykografi, interesser og søgeadfærd. Er du lidt på bar bund eller har brug for mere inspiration, er der heldigvis en række værktøjer, der kan hjælpe dig.

  • Google trends hjælper dig til at identificere, hvornår forskellige emner topper relativt til tidspunkt på året og hvor, der geografisk er størst  vækst inden for søgninger relateret til dit emne, samt relaterede søgninger, der vækster.
  • Google Analytics bruger du til at finde din målgruppes demografi, psykografi og interesser. Har du en større hjemmeside, der indeholder mange emner, kan det være en fordel at segmentere demografi, psykografi og interesser på de enkelte emner. Dette vil hjælpe dig til at kunne skabe endnu bedre målrettet indhold.
  • Kewordtool.io og keyword.io indeholder muligheden for at gå i detaljer med søgeadfærd og søgevolume specifikt på YouTube. Hertil også muligheden for at udforske søgeadfærd på tværs af forskellige andre søgemaskiner.
  • Buzzsumo giver dig indsigt i, hvordan dine konkurrenter skaber indhold, og hvilken effekt det har haft på de største sociale medier.

Når du skaber indhold til YouTube, skal du skabe indhold, der engagerer og aktiverer din målgruppe. Så du skal være bevidst om, du målretter de motiver målgruppen din målgruppe har. Så når du har styr på målgruppens demografi, interesser, psykogafi og deres søgeadfærd, så skal du skabe indhold målrettet deres motiver.

De mest nævnte motiver, hos Danskere, for at bruge YouTube er, når vi skal;

  • underholdes
  • slappe af
  • finde relevant indhold
  • lære nye ting
  • høre musik
  • se indhold fra andre, der deler ens interesser

Algoritmen kort fortalt

YouTube bruger, ligesom vores elskede Google, en kompleks algoritme til at forstå og vurdere hvilke videoer, der skal vises på hvilke søgninger. Og ligesom Google er denne algoritme i konstant udvikling, og tilpasser resultaterne på baggrund af data genereret af den individuelle bruger.

Christos Goodrow, der er talsperson for YouTube, har været ude og understrege, at Youtube Algoritmen består af over en million linjer kode. Disse mange linjer kode er der, for at tilbyde os, brugeren, de mest relevante resultater, uanset hvor vi er på YouTube.

Algoritmen tager derfor både interne og eksterne faktorer med i vurderingen, når der skal vurderes hvilke videoer, der er relevante for hvilke søgninger og til hvilke brugere.

Optimer til disse 4 steder

De 4 vigtigste steder at opnå synlighed for dit videoindhold er:

  • på søgeresultatsiden,
  • som relaterede videoer i andre brands YouTube-kanaler,
  • på brugerens ‘home’ og ‘trending’-sider
  • samt være synlig som relaterede videoer på specifikke videosider.

Søgeresultatsiden

Generelt er søgeresultatsiden opbygget på samme måde som Googles. Der er derfor både en betalt og en organisk del. På nedenstående billede er, den betalte del fremhævet med en rød boks og de organiske med en grøn boks.

youtube søgeresultat

 

YouTube kanalen

På YouTube-kanaler har du mulighed for at opnå synlighed som ‘relateret kanal’ – her indrammet i en grøn boks.

youtube kanal

 

‘home’ og ‘trending’ fanerne

‘Home’ og ‘Trending’ fanerne, på startsiden, vises på brugerens startskærm (dashboard), når man logger ind på YouTube, er også et sted, hvor synlighed er nøglen til succes.

home dashboard youtube trending

Relaterede videoer

Relaterede videoer er dem, der er placeret til højre for den specifikke video på selve videosiden (den grønne boks). På denne side er der ligeledes mulighed for at købe en placering (den røde boks).

videoresultat youtube

 

Faktorer der påvirker din synlighed

Formålet med en hvilken som helst søgemaskine er at fastholde brugeren og tilbyde relevant indhold på baggrund af brugernes søgninger. Dette gælder også for YouTube.

Søgemaskinerne fokuserer derfor på brugeren.

Det er det fokus, du også skal have, hvis du vil forblive relevant for både brugere og søgemaskiner.

Omdrejningspunktet for de faktorer, der gør sig gældende for topplaceringer, er derfor skabt til at imødegå brugeren.

På YouTubekanalen

På selve dit brands Youtubekanal er det tillid, autoritet og frekvens, der er nøgleordene til success. Det er disse, der skaber en kanal, som brugeren vil elske, anbefale og efterspørge mere indhold fra.

Du skal derfor huske, at:

  • navngive kanalen
  • uploade et profil-billede og et banner-billede
  • udfylde kanalbeskrivelsen
  • udfylde links til dine andre sociale medier
  • forbinde dit website med din kanal
  • oprette en vanity URL
  • vælge land og udfylde kanalsøgeord
  • uploade videoindhold (og gøre det med en jævn frekvens)
  • oprette sektioner, med videoindhold, der præsenterer dit brand til nye besøgende
  • linke fra hjemmeside, e-mail og andre eksterne platforme, du ejer

På YouTubevideoer

De faktorer, der påvirker, hvordan dine videoer præsterer i søgeresultaterne generelt, er ret ligetil og minder meget om den samme måde, du ville optimere en hvilken som helst hjemmeside på. Derfor skal du:

  • have optimeret videotitler
  • have udfyldte beskrivelser
  • have udfyldte tags
  • linke til hjemmeside og sociale profiler i beskrivelsen
  • sørge for så høj videokvalitet som muligt
  • optimere filnavn
  • gå efter visninger, likes, subscribers, delinger og kommentarer
  • oprette playlister
  • gå efter at bygge eksterne links
  • have en iøjnefaldende og visulet inddragende thumbnail
  • oprette annotationer
  • lave undertekster

 

Ét snedigt bonus trick

YouTube har en feature, der hedder ‘udvalgt video’. Den finder du under din ‘kanal’ og ‘udvalgt indhold’. Det er en simpel lille grafik, der popper op, som opfordrer brugeren at se en anden video.

Du kan selv indstille den til, hvornår denne anbefaling skal komme. Den er med til at hjælpe dig med at fastholde brugeren på indhold fra din kanal. Den video, du anbefaler, kan enten være den senest uploadede video eller en specifik video eller playliste.

Afsluttende bemærkninger

YouTube er et kraftfuldt medie at anvende i sin markedsføring. Det er et medie med masser af potentiale stadigvæk, fordi det netop er overset i marketing mixet hos rigtig mange virksomheder. For det er et af de steder på nettet danskerne bruger mest tid, hvilket gør det muligt for dig at opnå solide hurtige resultater.

Når du jagter resultater, er der en lang række optimeringsmuligheder der kan hjælpe dig, til at komme foran dine konkurrenter. Det vigtigste er at sørge for at udnytte alle mulighederne i YouTube, for at sørge for at få det optimale ud af din investering i tid og penge.

 

Vi anbefaler også

Shares
Share This
ebog teknisk seo-analyse for begyndere

Gratis E-Bog: 7 trin til teknisk SEO-analyse for begyndere

Få tilsendt vores gratis e-bog på 40 sider, og bliv guidet igennem hvordan du bliver bedre, til at lave teknisk SEO-analyse, gennem 7 simple trin.

✓ 40 sider pakket med relevante tips, tricks og vejledning.

 En 45 punkter SEO-tjekliste.

✓ Gennemgang af 7 simple trin til SEO-analyse.

Vi sender e-bogen til dig med det samme!