+45 7875 5001 kontakt@novosight.dk

83 tekniske SEO-analyser du bør foretage på din hjemmeside

af | feb 8, 2015 | SEO, Teknisk Analyse | 0 Kommentarer

Disse 83 tekniske SEO-analyser danner grundlaget for at vurdere sundheden af din hjemmeside, således at denne kan blive fuldt optimeret og opnå den størst mulige synlighed i søgeresultaterne i Google.

For at foretage den bedst mulige analyse, er det nødvendigt at have analyseværktøjerne på plads først. I denne artikel henvender jeg til analyseværktøjer der kan anvendes gratis. Blot fordi de er gratis bør man ikke bruge dem, men det er dog disse der er nemmest tilgængelig, uanset budget.

Selvom de er gratis er der dog stadig tale om potente værktøjer, som helt klart vil hjælpe dig i analyseprocessen. Så kan jeg vidst heller ikke danse om den varme grød længere, de værktøjer jeg henviser til er;

Det er vigtigt at du er opmærksom på at disse er et meget småt selektivt udvalg, af en lang række ganske gode gratis (og betalte) SEO-værktøjer, som findes på markedet.

Det kan derfor godt betale sig at lave lidt research, hvis ovenstående værktøjer ikke slår til. Og hvis du allerede bruger andre værktøjer, så er disse sikkert lige så potente, hvis ikke, ja så har du muligheden for at prøve nogle alternativer.

Formålet med denne artikel er at, den skal være en checkliste til alle der beskæftiger sig med at optimere hjemmesider, uanset hvilket niveau man er på. Selve gennemgangen af førnævnte analyseværktøjer og hvordan man klemmer mest mulig værdi ud af dem, må dog blive i en kommende artikel.

BEMÆRK! Dette er ikke en prioriteret checkliste. Derfor bør den ikke gennemgås fra top til bund, men de enkelte checks bør prioriteres individuelt. Derfor kan de være nødvendigt at hoppe fra trin til trin uden at have færdiggjort alle de listede checks.

Crawl før du kan gå

Alt god analyse skabes ud fra et omfattende datagrundlag. Grundlaget for disse 81 tekniske analyser skabes ved at du starter med at crawle din hjemmeside, inden du går i gang med selve analysearbejdet.

Det er nødvendigt at du anvender flere forskellige analyseværktøjer når du crawler din hjemmeside, for at synliggøre fejl og mangler.

Dette bunder blandt andet i at Google var ude i maj 2014 og sige at deres crawlere læser hele hjemmesiden, på samme måde som browsere gør, for at kunne vurdere hele brugeroplevelsen – og indeksere derefter. Derfor skal du (hvis du ikke allerede har det) installere, implementere og køre førnævnte analyseværktøjer.

Særligt Google search console kan tage noget tid om at returnere med brugbart data. Så hvis du ikke allerede anvender det, skal du berede dig med toldmodighed, da der kan gå flere uger før alt data fremgår af search console.

Trin 1: Indeksering & Gennemgang

Det første du skal kaste dig over at analysere er, om din hjemmeside bliver gennemgået og indekseret korrekt af Google. Google anvender web crawlere, der har det mundrette navn ”Googlebot”.

Disse gennemgår offentligt tilgængelige hjemmesider, ved at følge de links hjemmesider består af. Hvorefter de bringer den data de finder tilbage til Googles egne servere. Det er dette data der danner grundlag for, hvordan din hjemmeside indekseres i søgeresultaterne (udfra en kompleks algoritme).

  • Check BoxStart med at lave en site:ditdomæne.dk søgning i Google. Rangerer din forside ikke på førstepladsen, kan dette være et udtryk for at GoogleBot ikke har kunnet gennemgå og indeksere din hjemmeside korrekt.
  • Check Box Se dernæst efter hvor mange sider der bliver indekseret. Matcher dette resultat ikke dine forventninger, så har du endnu en indikation på at GoogleBot ikke kunne gennemgå din hjemmeside ordentlig.
  • Check BoxGå til det sidste søgeresultat og se om Google kommer med en fejlmelding. Denne fejlmelding er en indikator på hvor meget duplikeret indhold du har på din side. Foretag en søgning på dit brand eller branded termer. Spørg dig selv om hjemmesiden bliver vist og om det er de rigtige sider der dukker op, på disse søgninger.
  • Check BoxLav en cache-søgning på udvalgte sider og skift til ’tekst-version’(sorterer CSS og billeder fra). Dette gør du ved at skrive cache foran den respektive webadresse. Dette tillader at du kan tilgå det indhold som Crawleren har returneret til Googles egne servere.
  • Check BoxCheck dernæst om indholdet bliver vist rigtigt, om der er navigationelle links tilstede, om der er links som ikke er synlige på din hjemmeside, om der mangler tekst og andre ting der ikke stemmer overens med den oprindelige version af din hjemmeside.
  • Check BoxForetag en søgning fra en mobilenhed, efter dit brand og vigtige specifikke landingssider.
  • Check dernæst om de bliver vist, i søgeresultaterne med etiketten ’mobilvenlig’ i metabeskrivelsen. Check BoxBesøg din hjemmeside og find ud af om den er mobilvenlig. Er din hjemmeside ikke mobiloptimeret kan dette koste dig vigtig trafik, da hver anden dansker anvender mobilen til søgning på Google.
  • Check BoxCheck din robots.txt fil om der spærres for søgerobotter, eller om vigtigt indhold bliver blokeret. Dette kan i nogle tilfælde ske i forbindelse med lanceringen af en ny side, hvor leverandøren eller de ansvarlige ansatte glemmer at ændre på dette.
  • Check BoxAnvend moz plugin (enten til mozilla eller chrome) til at slå JavaSscript, cookies og CSS fra. Spørg dig selv: Fungerer min hjemmeside stadig efterhensigten?, er det ønskede indholdet der stadig? og er links stadig clickable?, så er alt i orden (indtil videre!?).
  • Check BoxAnvend samme plugin til at se siden som GoogleBot ser den. Er alt stadig i orden?
  • Check BoxTilgå Google search console og klik på fanen gennemgang og dernæst gennemgangsfejl. Her vil du kunne se alle de fejl GoogleBot har fundet på din hjemmeside. Er der her 3xx, 4xx, 5xx, 9xx eller andre http-server relaterede fejl, skal det fikses.
  • Check BoxDette skal du ligeledes gøre i Screaming frog og Xenu link sleuth.
  • Check BoxOpret et XML-sitemap og upload det til Google search console. Sørg for at sitemap’et er opbygget og fungere korrekt.

TIP! Googles gennemgangsprocesser af internettet begynder med en liste over webadresser fra tidligere gennemgange samt sitemaps fra websiteejere. Når Googles webcrawlere besøger disse websites, leder de efter links til andre sider at besøge.
  • Check BoxCheck om dine sider indeholder meta robots noindex tags. Gør de dette, vil GoogleBot være forhindet i at indeksere dem. Disse sider vil ligeledes fremgå af search console, under fanen Gennemgang. Her er det også vigtigt at bemærke at nogle sider bør have dette tag, da disse ellers vil kunne skabe problemer. Så anvend dette tag med omhu.
  • Check BoxAf sikkerhedshensyn undgå at have admin, log-in og andre sider forbundet med købsprocessen indekseret, dertil også blog kategori, print-venlige og tag-sider. Disse bør således have et noindex meta tag.
  • Check BoxList dine sitemaps i robots.txt filen. Dette hjælper til hurtigere og mere effektiv indeksering. Dette bunder i at Robots.txt filen er oftest en af de første steder GoogleBot starter.

Trin 2: On-page optimering

On-page optimeringen beskæftiger sig med optimeringen af alt indhold på selve siden, herunder meta-indhold. Det er denne optimering der sikrer at GoogleBot læser din sides indhold rigtigt og at Google efterfølgende er i stand til at indeksere den på de rigtige søgninger. For at sikre at det sker, skal du checke følgende:

  • Check BoxSikre at title-tags er optimeret og unikke. Disse skal inkludere et fængende budskab, der er relevant for din målgruppe, for selve den respektive side. Dette bidrager til at øge din klikrate og at Google rangere din hjemmeside på de rigtige søgninger. Denne bør ikke være længere end 55-60 karakterer (eller 512 px), for at blive vist mest optimalt.

TIP! Du kan teste dine titler her: http://moz.com/blog/new-title-tag-guidelines-preview-tool eller hvis du bruger WordPress (som CMS), kan et værktøj som Yoast SEO plugin blandt mange ting hjælpe dig med at optimere dine titler til det rigtige format.
  • Check BoxSørg for, som minimum, at særligt vigtige sider har optimeret titler og meta beskrivelser.
  • Check BoxDine sider har optimeret indholdet til de respektive søgeord. Dette gøres ved at sørge for at teksten er relevant og emnespecifik.
  • Check BoxSørg for at alle vigtige sider består af 100% unikt indhold. Kan dette ikke lade sig gøre, så sørg for at genbruge så lidt indhold som overhovedet muligt.
  • Check BoxAnvend h-tags. Disse øger læsevenligheden og bidrager positivt til brugeroplevelsen.
  • Check Boxsørg for at det primære søgeord, du ønsker siden skal være synlig på, bliver brugt i H1 tag.
  • Check BoxKorrekt strukturel brug af h2, h3, h4 osv
  • Check BoxAnvendes der relevante billeder? Der komplimenterer indholdet på den respektive side.
  • Check BoxBilledernes filnavne, alt tags og title-tags er udfyldt med relevante søgeord.
  • Check BoxURL’erne er korte, deskriptive og præcise
  • Check BoxRens url’erne for overforbrug brug af parametre eller sessions ID’er, sørg for at de er statiske (ikke noget med dynamiske URL).
  • Check BoxHold url’erne korte og præcise, maks 115 karakterer eller kortere. Som udgangspunkt er det mest optimalt, kan det ikke lade sig gøre er det også okay. Men så korte som muligt er udgangspunktet.
  • Check BoxSørg for at siden har mindst én unik paragraf med unik relevant tekst i, der skal ligeledes være nok reel tekst, som ikke links, der er unik.
  • Check BoxMatcher søgeord og tematikken/emnet på siden hinanden.
  • Check BoxForetages der søgeordskannibalisering, check dette med en site: søgning (plus de respektive søgeord). Dette vil synliggøre om der er sider der er optimeret til samme søgeord.
  • Check BoxEr indholdet nemt at læse? Anvendes du fed, kursiv, punktopstilling mv, der gør det nemt at skimme indholdet. Har dit indhold den rigtige LIX-værdi.
  • Check BoxAnvedes der video eller andet ”levende” indhold der kan fastholde og engagere brugeren yderligere. NB! Dette er kun nødvendigt hvis det har relevans og skaber værdi for målgruppen.
  • Check BoxEr der tilstrækkelig unik indhold over folden på hjemmesiden. Dette er med til at skabe en bedre brugeroplevelse, der i sidste ende vil drive flere konverteringer.

Trin 3: Duplikeret indhold

Duplikeret indhold er typisk karakteriseret ved at være indhold der figurerer på flere sider på samme domæne eller på tværs af forskellige domæner. Således vil dette helt eller næsten ligne hinanden fuldstændigt. Dette betyder at GoogleBot bliver i tvivl om det er en spamteknik eller om det er stjålet fra en anden kilde, hvorfor Google vil fjerne det fra indeks. Dette betyder i værste fald at domænet bliver fjernet fra indeks og i bedste fald at man ikke får fordelt og udnyttet værdifulde sider optimalt. Altså at værdien går fuldstændig tabt. Så for at indentificere og afhjælpe dette skal du:

  • Check BoxCheck om der er duplikeret indhold på domænet, subdomænet og/eller om printvenlige versioner skaber dette. Check det ved at kopiere en større andel tekst og sæt denne i citationstegn, og foretag en søgning på denne. Dukker den op på flere forskellige sider (din eller andres), er der tale om duplikeret indhold. Hvorfor der bør tages hånd om dette.
  • Check BoxSørg for at hver side har en unik url og undgå at anvende tracking koder i url’en.
  • Check BoxSørg for at enhver url har en rel=canonical i headeren på hver enkel side. Dette fortæller GoogleBot hvilken url værdien skal tildeles.
  • Check BoxCheck om andre sider anvender dit indhold. Lav en søgning og check for duplikeret indhold: ta et større stykke tekst, put the i citationstegn og søg efter det, er indholdet andre steder? Er det blevet scraped? Hvis ja, så indsend en DCMA klage til Google.
  • Check BoxFindes der en https-version af din hjemmeside? Hvis ja, sørg for at opsætte din hjemmeside således at serveren fortrækker https-versionen.
  • Check BoxCheck for print venlige sider har et noindex i headeren eller at det fremgår at din robots.txt. Hvis nej, skal dette implementeres.
  • Check BoxCheck om blogkategorier og tags har et noindex i headeren eller at det fremgår at din robots.txt. Hvis nej, skal dette implementeres.

Trin 4 : Sidearkitektur og intern linking

Det handler om at have en hjemmeside der gør det nemt for GoogleBot og finde rundt samt at forstå alt indholdet på den rigtige måde. Dette gøres ved at have den rigtige arkitektur og interne linkstruktur, så værdi bliver fordelt rigtigt. Derfor skal du huske at have check på følgende:

  • Check Boxkorrekt vertikale linkstruktur er på plads, således at forsiden linker til kategorisiderne, som linker videre til sub-kategorier og produktsider (hvad end der kommer først). Er siloerne på plads?
  • Check Boxat have den horisontale linkstruktur på plads. Dette gør du ved at spørge dig selv; linker kategorisiderne til andre relevante kategorisider og linker produktsider til andre relevante produktsider. Sørg for at binde siloerne sammen, på de rigtige niveauer.
  • Check BoxAnvender relevante ankertekster på interne links og indeholder disse relevant title-attribution (og ved billeder, at disse har et relevant alt-tag).
  • Check BoxChecke og fikse interne links der er i stykker. Dette kan gøre med værktøjet xenu’s Link sleuth.
  • Check BoxSørge for at linke ud til relevante, emnespecifikke sider af høj troværdighed.
  • Check BoxHar maks 100 links pr. side (interne og eksterne)
  • Check BoxSørg for kun at have relevante interne links

Trin 5: Tekniskoptimering

Det handler om at have det tekniske grundlag på plads, nogle af de vigtigste optimeringsanalyser foretages her, med disse check points. Det handler om at sørge for at GoogleBot virkelig bliver kælet for, når den rammer følgende elementer:

  • Check BoxMinimal brug af JavaScript, undgå at tekstuelindhold er pakket ind eller leveret af JavaScript. Altså at man skal eksekvere et JavaScript for at se tekstuelindhold.
  • Check BoxMinimal brug af iframes. Indhold i disse gennemgås ikke af GoogleBot, hvorfor indholdet i dem er usynlige og ikke medregnes i den endelige vurdering af hjemmesiden.
  • Check BoxForetag de nødvendige HTML-forbedringer. Disse kan du identificere med Google search console. Denne finder du under søgefunktionens udseende > HTML-forbedringer.
  • Check BoxBruges 301 redirects rigtigt. Undgå forkerte redirects, disse inkluderer 302, 307, meta refresh og JavaScript (da disse ikke fordeler værdi), kan let identificeres med screaming frog.
  • Check BoxPeger dine redirects på den endelige url. Sørg for at disse ikke indgår i en del af en 301 kæde, disse kan forvanske værdien og bør undgås. GoogleBot stopper med at følge links efter et antal redirects.
  • Check BoxSpecificer dit foretrukket domæne i Google search console, www eller ikke-www det er spørgsmålet.

Trin 6: Hastighed

GoogleBot er besat af hastighed, både for at nedsætte dens arbejdsbyrde men også i forhold til brugeroplevelsen. Hastighed var en overgang rygtet til at være en direkte rangeringsfaktor, men er senere blevet afkræftet. Dette er dog et vigtigt element for brugerne, og hjælper din hjemmeside til at præstere bedre salgs- og markedsføringsmæssigt. Så derfor skal du huske:

  • Check BoxGennemgå sidehastigheden på værdifulde sider. Dette kan du gøre med Googles eget værktøj, som også giver dig anbefalinger til hvad der skal rettes. Derudover kan du også anvende Google Analytics til at se load tider på dine sider.
  • Check BoxTillad browsercaching
  • Check BoxOptimer dine billeder til web, nedsæt fil størrelsen. Dette hjælper på load hastighed.
  • Check BoxMinimer dit CSS/JS/HTML.

Trin 7: Mobil

Mobil er og bliver det vi skal have fokus på, når vi optimerer hjemmesider. Det kan bare ikke længere ignoreres. Har man ikke en mobiloptimeret hjemmeside, så taber man i det lange løb, faktum! Hjemmesider kan optimeres til mobil på to måder  Responsiv eller dynamic serving. Derfor skal du huske at have styr på:

  • Check BoxCheck din hjemmeside på mobilen og vurder om oplevelsen matcher brugerens forventninger.
  • Check BoxSørg for at have analytics på din mobiversion.
  • Check BoxSørg for at Vary http header er i brug på mobilsite, hvis det er dynamisk serveret, dette sender signaler til GoogleBot om at der er tale om mobilt indhold, hvorfor de skal forvente en anden brugeroplevelse
  • Check BoxMatcher den mobileoplevelse brugernes adfærd? Varierer deres adfærd på mobilen, skal der tages hensyn og optimeres til dette.
  • Check BoxSikrer at fejlagtige mobil redirect ikke eksisterer.
  • Check BoxSørg for at brug mark up der signalere forholdet mellem mobil og desktop, hvis et mobilside eksister (m.), er denne så udstyret med et rel=”alternate”, og cannonical tag til desktop versionen fra mobilen.

Trin 8: Til internationale hjemmesider

Har du ikke en hjemmeside der dækker flere internationale markeder, kan du rolig zappe videre, du går ikke glip af noget. Men har du en international hjemmeside, så skal du huske at checke følgende:

  • Check BoxTilføj landebaseret målretning i Google search console. Så ved Google hvilket lande indeks der skal prioriteres, i forhold til dit indhold. Tryk på søgetrafik > international målretning og vælg det ønskede land.
  • Check BoxHvis der er mange sider med samme sprog i forskellige versioner (/us , /uk), sørg for at teksterne er unikke på begge og derved differentierer sig. Så bliver du ikke ramt af duplikeret indhold.
  • Check BoxSørg for at anvende den rigtige valuta, der matcher sprog og lande målretning.
  • Check BoxSørg for at sprogbrug i URL’en er i det rigtige sprog, relativt til det land det er målrettet, undgå derved at bruge det samme sprog i alle url’er.

Trin 9: Analytics

Det er selvfølgelig også vigtigt at have sin analytics på plads. Det er dette der hjælper dig med at analysere yderligere på alle de markedsføring og salgsaktiviteter du afholder. Så husk;

  • Check BoxAt sørge for at have en analytics tracking kode på alle sider, brug custom filter i screaming frog til at finde ud af dette.
  • Check BoxSørg for kun at have en version af analytics udbyderens sporingskoder, uanset hvilken du anvender.
  • Check Boxat have din analytics sat op til at spore og indfange interne søgninger.
  • Check Boxanvender du Google analytics så husk at demografisk og interesse tracking er sat til.
  • Check BoxAt Adwords og adsence er linket rigtigt op til Google analytics.
  • Check BoxGoogle search console er linket rigtig op til Google analytics.
  • Check BoxAt interne ip-adresser er filteret fra.
  • Check Boxsørg for at mål og event tracking er sat op, så du har styr på hvordan din konverteringsrate er, og hvilke tiltag der konverterer bedst.

Husk den nødvendige tid

Du har nu gennemgået en omfattende liste af checks der skal laves på din hjemmeside. Det er vigtigt at vide at selv for en garvet person der laver SEO, er disse områder meget tidskrævende og ja det tager simpelthen meget tid at få gennemført disse checks og rettet dem til så det er tilfredsstillende. Det er derfor vigtigt at du prioriterer din tid, og ikke fuldstændig forsvinder ind i de forskellige opgaver, da der sikkert også er mange andre opgaver der skal håndteres sideløbende. Og husk at dette ikke er en prioriteret liste, så nummer et på listen er ikke det mest vigtige. De mest vigtige opgaver at tage fat i, er hvor dine analyser halter mest. Med en så lang liste er der altid noget som ikke bliver forklaret optimalt og måske også noget der bliver glemt. Hvad mener du?

Vi anbefaler også

Shares
Share This
ebog teknisk seo-analyse for begyndere

Gratis E-Bog: 7 trin til teknisk SEO-analyse for begyndere

Få tilsendt vores gratis e-bog på 40 sider, og bliv guidet igennem hvordan du bliver bedre, til at lave teknisk SEO-analyse, gennem 7 simple trin.

✓ 40 sider pakket med relevante tips, tricks og vejledning.

 En 45 punkter SEO-tjekliste.

✓ Gennemgang af 7 simple trin til SEO-analyse.

Vi sender e-bogen til dig med det samme!