+45 7875 5001 kontakt@novosight.dk

De 5 største Google algoritme opdateringer der ramte din hjemmeside i 2015

af | jan 21, 2016 | SEO |

Der skete rigtig mange nye ting i Google’s søgeresultater i 2015. Vi så blandt andet et langt større fokus på hvordan Google vurderer kvalitet og hvordan det påvirker en hjemmesides placeringer i søgeresultaterne.

Overordnet set har det dog været et stille år, ifht. antallet af opdateringer, der er blevet offentligt kendt. Ser vi på perioden 2010 – 2014 har der været over 102 opdateringer og implementeringer af nye algoritmer.

Der har derfor i perioden 2010 til 2014 været omkring 20 opdateringer og implementeringer af nye algoritmer i gennemsnit pr. år -og det er kun dem der er offentlig kendt. Så er der alle dem Google har udsendt som er røget under radaren.

Så Googles opdateringer til deres algoritmer er blevet langt svære at identificere, hvilket egentlig også hænger sammen med antallet og kompleksiteten i disse. For Google er blevet langt klogere end tidligere (som i før 2010).

2015 bød overordnet set på fem store opdateringer til Googles algoritmer. Disse gav så store udsving i søgeresultater, at os der arbejder med SEO  kunne nå til enighed om, at Google havde ændret på måden den vurderer relevans og kvalitet på.

I et fire af tilfældene var Google også ude at bekræfte at de havde ændret og optimeret på deres algoritmer. Dette er ikke normal praksis for Google, der i langt højere grad end tidligere holder kortene tæt på kroppen.

De fem opdateringer vigtigste opdateringer i 2015 (for det skabte de største udsving) var:

1. RankBrain

I RankBrain blev offentliggjort af Google i dagene omkring d. 26 oktober. Det har været almen kendt (i SEO-miljøet), at Google har lavet store ændringer til deres algoritmer siden foråret 2015. Hvilket så blev bekræftet af Google med RankBrain.

Det der var nyt med RankBrain var at store dele af Googles måde at tolke de søgninger vi foretager blev lagt i hænderne på konstig intelligens (også kaldet Artificial Intelligence).

Google har således taget endnu et stort skridt imod at overlade det til maskiner, at lære hvordan Google bedst muligt viser det bedste søgeresultat (til den enkelte bruger) på baggrund af de søgeord brugeren indtaster i Google.

RankBrain er således en algoritme der påvirker søgeresultaterne på alle de markeder Google er tilstede, også i Danmark.

Hvordan virker RankBrain

Google håndterer dagligt millioner af søgninger pr. sekund hver eneste dag, på verdensplan. Det RankBrain gør er at effektivisere tolkningen af disse, så Google kan returnere med de rigtige søgeresultater til den specifikke bruger.

RankBrain er således bygget op omkring kunstig intelligens. Denne kan således indlejre enorme mængder af skriftsprog i matematiske enheder – kaldet vektorer -, hvilket gør det muligt for RankBrain at forstå skriftsproget.

Derfor hvis RankBrain ser et ord eller en sætning den ikke tidligere har set, kan maskinen lave et langt bedre kvalificeret gæt omkring, hvilket ord eller sætninger der kan have en lignende betydning.

Dette tillader således at denne algoritme kan filtrere søgeresultatet i overensstemmelse hermed, hvilket gør at den mere effektivt kan håndtere aldrig-før-sete søgninger.

RankBrain hjælper således Google til at løse den udfordring med de 15% af unikke søgninger den får hver dag. Disse unikke søgninger er søgning Google aldrig har set før. Sagt med andre ord; har Google 1 mio. søgning på et sekund, så er 150.000 af dem helt nye og aldrig anvendt i søgemaskinen før.

Dette kommer særligt til udtryk når vi taler til/med maskiner, på samme måde som vi gør mennesker imellem, vil RankBrain i højere grad kunne forstå og reagere som et menneske, når denne situation opstår.

Hvilket også fortæller meget om den store kompleksitet der er i menneskelig adfærd og dennes interaktion med maskiner. Som Google nu er blevet langt bedre til.

For mere information kan jeg anbefale at se dette interview fra BloombergBusiness.

2. Panda 4.2 update

I midten af Juli i 2015 så vi nr.28 i rækken af Panda-opdateringer. Hvilket netop er en af svaghederne ved denne algoritme. Den skal manuelt sættes i gang med at køre Googles datacentre igennem.

Google arbejder dog på at gøre Panda-opdateringen til en automatiseret del af deres arsenal af algoritmer.

Panda-opdateringen ville ifølge Google påvirke i omegnen af 3-5% af alle søgninger på verdensplan. Hvilket i-sig-selv, med mio. af søgninger pr. sekund hver eneste dag, kan have stor betydning, dog er dette mindre end tidligere tiders opdateringer.

De foregående Panda-opdateringer har således været oppe at påvirke helt op til 11,8% af søgeresultaterne.

Teknisk set var 4.2 version ikke en ny opdatering, i den forstand at den indeholdte ikke nye filtre. Den var således en opdatering hvor man kørte de samme filtre (som tidligere) igennem datacentrene en gang til. Man kan vel kalde det en genopfriskning.

Denne genopfriskning var af mange længe ventet, særligt blandt dem, der ved den tidligere udrulning oplevede en straf. Det var således over 10 måneder siden Google sidst havde kørt en Panda-opdatering.

Således kunne de virksomheder der havde fået en straf i forbindelse med den sidste udrulning få denne tilbagetrukket og genvinde tidligere tiders placeringer.

Omvendt betød denne opdatering også at andre virksomheder oplevede at få nye straffe og miste placeringer og synlighed i søgeresultaterne.

Det overordnede formålet med Panda-opdateringen generelt er at reducere synligheden af hjemmesider af lav kvalitet og med ‘tyndt’-indhold i søgeresultaterne.

Vurderingen af hvad en hjemmeside af lav kvalitet er, samt hvordan ‘tyndt’-indhold defineres, finder Google blandt andet på baggrund af deres Quality Raters (kvalitetstestere).

3. Quality update

Quality update’n kom efter at mange havde rapporteret om store ranking ændringer og blev  oprindeligt døbt “Phantom 2”. Man troede simpelthen at det var en version 2 af en algoritme Google havde udsendt i maj 2013.

Google gik har dog senere bekræftet at de havde lavet en forbedring af deres kerne algoritme. Opdateringen Quality Update var derfor ikke en algoritme i-sig-selv, men en forbedringen af selve kerne-algoritmen.

Google har været ude at sige at denne opdatering påvirker måden de tolker på kvalitetssignaler. Google har dog ikke afsløret specifikke oplysninger omkring karakteren af de signaler der er involveret.

CNBC rapporterede dog at hjemmesider som Answers.com, HubPags og WikiHow oplevede et fald på op imod 22 procent i trafikken fra uge til uge. Searchmetrics har også været ude og bekræfte at særligt sider med tyndt indhold og manglende værdi havde mistet synlighed.

Men alt-i-alt en af de mere mystiske opdateringer, altså ved man den har været der, men der er stor diskussion omkring hvilke ‘spilleregler’ der har ændret sig.

4. Mobile update aka Mobilegeddon

En af de opdateringer der virkeligt trak overskrifter herhjemme var da Google annoncerede at de ville foretrække hjemmesider med en mobilversion, i søgeresultaterne på mobile-enheder.

Det spektakulære her var at Google pre-annoncerede at de ville foretage denne ændring. Google gik derfor ud, inden de havde lavet ændringen og fortalte hvad de havde intentioner om. Hvilket i den grad hører til sjældenhederne.

Men det betød jo kort sagt, at ord som responsivt design og dynamic serving blev standard når man byggede hjemmesider.

Forskellen er om man vil have en hjemmeside der tilpasser sig skærmstørrelsen (responsivt design) eller man ville have en ‘ekstra’ hjemmeside der kun blev vist på mobile-enheder (dynamic serving).

Dette betød at der var travlhed med at få redesignet og omstruktureret den tekniske del af hos virksomheder der endnu ikke havde en hjemmeside der var optimeret til mobil.

Virkningerne af denne algoritmeændring viste sig dog at være meget mindre end forventet og ifølge tal fra Moz.com toppede udsvingene i søgeresultaterne omkring d.22 Maj.

5. Unavngiven opdatering

I starten af Februar i 2015 rapporterede mange webmastere og virksomheder der måler på Googles søgeresultater, at der var store udsving i synlighed i søgeresultaterne.

(Kilde http://serpmetrics.com/flux/)

(Kilde https://algoroo.com/)

(Kilde: http://mozcast.com/)

Overordnet set spekulere man i at det var en opdatering målrettet e-handelssider og brugervenlighed relativt til mobil (den kom som bekendt senere). Og da Google forblev tavs omkring den, så blev den døbt Brand eCommerce Update.

Navnet skal derfor ses i relation til dem der blev påvirket. Denne kom nemlig til brands, og forhandlere, butikker og pris-sammenligning websteder.

Top 10 vindere og tabere i 2015

I 2015 skete der som sagt alligevel en del i søgeresultaterne. Hvilket selvfølgelig betyder at der er vil være virksomheder der tabte og vandt synlighed. I nedenstående er der et uddrag Dr. Pete fra SEO software virksomheden Moz blogartikel om vinder og tabere i søgeresultaterne i 2015 blandt de største hjemmeside.

Blev du ramt i 2015?

I ovenstående har vi fået et indblik i de 5 største opdateringer Google lavede i 2015. Google ruller dog formentlig flere 100 opdateringer ud pr. år – store som små. Men Google holder kortene tæt på kroppen og det er op til os at estimere hvornår der er tale om en opdatering.

Google er dog heldigvis så flinke at de fra tid til anden bekræfter at de har lavet nogle store ændringer. Særligt når deres webmasterforum er ved at koge over.

Af de lidt mindre opdateringer Google lavede på deres algoritmer, kan nævnes HTTPS-opdateringern (dec. 2015), Hacked Page Update (Okt. 2015) og Google News-wave update. (Juni, 2015), for at nævne nogle få på den lange liste af opdateringer.

Blev du ramt af nogle af ovenstående algoritme-ændringer i 2015, så er du velkommen til at dele din historie i kommentarfeltet her under.

Vi anbefaler også

Shares
Share This