+45 7875 5001 kontakt@novosight.dk

Guide: Sådan stopper du dem der stjæler dit indhold

af | jan 17, 2015 | Content Marketing |

Det kan være en stor udfordring at holde holde styr på indholdet på sin hjemmeside og hvordan dette anvendes på tværs af nettet. Du bør derfor investere i at holde styr på og overvåge hvordan andre hjemmesider anvender det indhold du skaber.

Administrerer du virksomhedens blog, skriver artikler til diverse content netværk, håndterer et online magasin eller har din egen webshop hvor hver produktbeskrivelse er unik, har du sikkert prøvet at andre hjemmesider stjæler dine tekster eller billeder og anvender dette uden dit samtykke.

Der kan også forekomme situationer hvor dit indhold er gengivet på en anden hjemmeside, men hvor det fremgår tydeligt at dette er dit arbejde og at du bør akkrediteres for det. Disse situationer er ikke altid skadeligt for din hjemmesides autoritet eller omdømme. Det kan dog være at vedkomne der er gengivet dit indhold ikke linker, eller benytter et forkert link med den forkerte ankertekst og/eller title-tag, og er der tale om billeder kan der også være forkert tekst i img alt-tagget.

I følgende artikel finder du nogle metoder til hvordan du identifiverer og stopper personer og hjemmesider der stjæler dit indhold. Dette skulle, forhåbentligt, sætte dig i stand til at foretage de rette foranstaltninger, så du kan beskytte og få det optimale ud af det indhold du selv skaber.

Google underretninger

Google underretninger giver dig muligheden for at overvåge internettet ud fra de underretninger du opretter. Dette vil hjælpe dig til at overvåge når der opstår indhold på hjemmesider der er relateret til din respektive underretning.

Denne service er bundet op på Googles egen søgemaskineteknik og vil derfor anvende den samme teknologi denne bygger på. Denne service sætter dig derfor i stand til at påsætte din egen scraper, der henter indhold relateret til din underretning, og sender således det den finder til enten din email eller til din RSS-læser (det vælger du selv).

For at anvende Google underretning skal gå til google.com/alerts, her har du muligheden for at indtaste det respektive indhold du ønsker denne skal levere resultater på baggrund af. Du kan ligeledes filterer yderligere i det ved at vælge hvor ofte disse skal leveres, hvilke kilder der skal gennemgås, hvilket sprog, hvilket geografisk område, samt hvor mange resultater. Sidstnævnte er ikke verdens mest fantatiske filter, men dog en måde hvorpå du kan styre hvor meget kvantitativt indhold du ønsker.

Eksempel på Google underretninger

(neutralt eksempel på indsat tekst = -site:ditdomæne.her ”den tekst du ønsker skal findes”)

De små tweaks

For at gøre det indhold, underretningerne leverer, mere relevant, har du muligheden for at tweake (optimere) på disse ved at anvende de søgeparametre man også kan anvende i en ganske almindelig Google søgning.

De mest relevante at anvende vil være citationstegn (der beskrives som; ”sætning som søgeord”) og/eller negative søgeord.

Citationstegn kan hjælpe dig til at sørge for at underretningen kun forholder sig til resultater der hvor alle ordene efterfølger hinanden. Dette vil betyde at skulle hvis du har en større tekst og du kun ønsker at få tilsendt resultater hvor denne tekst figurere, så skal du anvende ctationstegn.

Ellers vil underrretningen finde resultater hvor et eller flere af de relevante ord indgår. Lad mig give dig et eksempel: Jeg ønsker kun at få resultater hvor alle ord i sætningen (se eksempel) indgår i den specifike rækkefølge. Så er jeg sikker på kun at få de resultater hvor der er tale om at denne sætning bliver anvendt.

Da jeg kun ønsker at få vidst resultater fra hjemmesider der ikke inkluderer min egen (vi leger jeg ejer bt.dk), så anvender jeg søgeparametre site:. Denne fortæller Google at det kun er det specifikke domæne der er tale om, og ved at sætte et minus foran bevirker dette at underretningen kun vil forholde sig til resultater der bliver fundet alle andre steder end min hjemmeside.

Andre værktøjer der kan hjælpe

Publicerer du meget indhold kan værktøjer som copyscape og plagspotter være gode at anvende til at holde styr på hvilke sider der genbruger/stjæler dit indhold.

Denne slags værktøjer er opbygget som en søgemaskine, der gennemsøger internet og identificere hvor dit indhold bliver anvendt. Denne slags værktøjer er ofte langt mere omfattende end ved Google underretninger.

De to nævnte værktøjer kommer med en begrænset gratis version, hvor den fulde version koster penge.

Sådan fjerner du stjålet indhold

whois søgeresultatDen helt simple måde er at anvende de kontaktoplysninger der er tilstede på hjemmeside. Herigennem får du kontakt til rette vedkommende for derved at få dem til at fjerne det indhold der er blevet stjålet.

Selvom nogle vil ignorere denne slags henvendelser, særligt hvis det er via mail, vil andre reagere med at følge dine anvisninger, særligt hvis du gør dem opmærksom på at det vil kunne ende med en retsag hvis disse ikke bliver efterfulgt.

Er det ikke muligt at få hjemmesideejeren i tale, eller hvis der ikke er nogle kontaktoplysninger på selve hjemmesiden, kan du tage fat i virksomheden der hoster siden. Altså den virksomhed som hjemmesideejeren har købt sit domæne hos. Dette kan du finde ved at benytte Domaintools og lave et Whois Lookup, det vil figurere i resultatet hvem udbyderen af domænet er.

Du kan således kontakte dem efterfølgende og de vil kunne hjælpe dig til relevante oplysninger. Derudover vil det, i de fleste tilfælde, fremgå navn og adresse på vedkommende der ejer domænet.

Hvilket vil sætte dig i stand til at kontakte hjemmesideejeren derigennem, plus du vil også finde informationerne på deres brugernavn på DK Hostmaster. Hvilket igen vil give dig endnu en måde at få fat i leverandørerne af domænet.

DCMA klage

Du har også muligheden for at indsende en Digital Millennium Copyright Act (DCMA) klage mod den hjemmeside der har stjålet dit indhold. Dette gøres gennem Google webmaster tools. Denne måde at gibe det an på er lidt mere kompleks og bør håndteres af en med de nødvendige kompetencer, og bør reelt kun gøres hvis en anden side rangerer højt på stjålet indhold.

I sådan klage, hvis succesfuld, vil sørge for at indholdstyven vil blive stoppet både nu men også i fremtiden, fra at stjæle andres indhold. Google vil fjerne den side, som har stjålet indhold på sig, fra sit indeks, således vil den være bandlyst fra Googles søgeindeks. Ydermere kan denne klage resultere i at vedkommende, der har stjålet og misbrugt dit indhold, vil få lukket sin AdWordskonto og det skyldige individ vil blive bandlyst, af Google, fra at åbne en ny.

Præventivadfærd

Hvad kan du gøre for at undgå at folk i første omgang stjæler dit indhold? Det er der desværre ikke noget endegyldigt svar på, ej heller hvis du kun udgav indhold i papirform, så var der stadig en mulighed for at dette vil poppe op på en eller anden hjemmeside alligevel. Du kan dog opsætte nogle præventive foranstaltninger.

Havde på et tidspunkt en kunde der fortalte mig at de billeder der var på hans side havde han fundet på nettet, hvorpå jeg spurgte ham op han havde husket at tage højde for ophavsrettigheder (der findes nemlig hjemmesider der gratis giver billeder af høj kvalitet væk). Hvorom alting er, havde han ikke kunne finde noget sted på de respektive hjemmesider hvor der stod at han ikke måtte bruge de billeder til eget kommercielt brug (stjæle dem).

Så han mente altså at han var i sin fulde ret til at anvende billederne, da der ikke stod nogle steder at det måtte man ikke. Det er derfor vigtigt at have en klart formuleret copyright og vilkår for brug af indhold på siden. Dette giver ligeledes et godt reference punkt i en eventuel henvendelse omkring krænkelse af ophavsrettigheder.

Ved at have en side dedikeret til dette indhold giver det også et klart signal til dem der ønsker at gengive dit indhold, hvilke præmisser dette må gøres på. Du har ligeledes muligheden for at implementere en metode hvorpå du blokere for specifikke robotter (scrapere), så disse ikke har adgang til din hjemmeside og derfor ikke kan stjæle dit indhold.

Der findes automatiserede robotter der besøger udvalgte hjemmesider og stjæler indhold og gengiver det i deres eget miljø. Disse kan blokeres ”i døren” på serveren, så de ikke får adgang til din hjemmesiden. Dette er igen en metode der kræver en høj indsigt i hvordan disse fungere, gøres dette forkert kan det lede til at hele ens domæne bliver fjernet fra søgeresultaterne, f.eks. ved forkert brug af noindeks meta-tagget.

Afsluttende bemærkninger

Udover at være et irritationsmoment kan de ofte også være skadeligt for ens hjemmeside når ens indhold bliver stjålet. I denne gennemgik jeg nogle forskellige metoder og værktøjer til at ”komme efter” dem der stjæler ens indhold. Der er selvfølgelig også den gode gammeldagsmetode hvor man ringer til en sagfører og lader vedkommende stå for det, men det er oftest en metode der ligger uden for budget for små og mindre virksomheder.

Men hvad gør du? Hvilke metoder bruger du og hvilke værktøjer?

Vi anbefaler også

Shares
Share This