+45 7875 5001 kontakt@novosight.dk

Praktikant til online markedsføring

okt 8, 2016 | Job |

Vi leder efter en kreativ person med stærke evner inden for tekstforfatning. Du vil blive en integreret del af teamet og være en vigtig del i eksekveringen af markedsføringen af forretningskritiske opgaver. Du vil få grundig oplæring i tekniker og metoder inden for online markedsføring og i særdeleshed søgemaskineoptimering (SEO), igennem praktikperioden.

Det indeholder praktikperioden

I praktikperioden vil du få praktisk erfaring med at løse specifikke opgaver indenfor teknisk SEO, On-page SEO, content marketing, webanalyse og meget mere. Du vil fx. få hands-on erfaring med opgaver inden for projektledelse, PR, design og opbygning/optimering af hjemmesider og webshops, hertil tekstforfatning.

Vi skeler ikke til din uddannelsesmæssige baggrund. Vi ved at uddannelsesområdet bevæger sig hurtigt. Det er dog vigtig at dine kvalifikationer er i orden og det du vil lære i praktikperioden kan bygges op omkring relevante læringsmål.

Du vil arbejde med fx.

  • Website-optimering og implementering
  • Målgruppeanalyse
  • Markedsanalyser
  • Eksekvering af SEO-initiativer
  • Udarbejdelse af kvalitativt webindhold, til fx PR og content marketing
  • Håndtering af Facebook, LinkedIn

 

Kommer du i praktik allerede nu, vil vi også hjælpe dig med, at blive certificeret i Google AdWords, blandt andet gennem deltagelse i Googles egne certificeringskurser i København.

 

Om dig

Som person kan du identificere dig med følgende egenskaber;

  • masser af gå-på-mod.
  • opsøgende og udadvendt af natur – og ikke bange for at stille spørgsmål.
  • vidensbegærlig.
  • er god til informationssøgning og
  • kan løse problemstillinger selvstændigt.
  • synes online markedsføring er det fedeste nogensinde.

 

Dine kvalifikationer

  • Du er taler og skriver flydende dansk.
  • Har styr på komma-sætning og nutids-r.
  • Læser på en professionsbachelor fx International handel og markedsføring, DESIGN & BUSINESS, digital koncept udvikling eller på en kortvideregående fx markedsføringsøkonom.

Det er et plus hvis du allerede har

  • arbejdet med online markedsføring
  • prøvet at arbejde med WordPress eller Magento

 

Om Novosight

Vi er et online branding bureau placeret i hjertet af København. Vi er et ungt team på syv personer og vækster løbende. Vi har en meget uformel og imødekommende arbejdskultur, hvor alle spørgsmål og udfordringer løses på tværs af organisationen.

Vi arbejder ud fra SCRUM-principper, der sikrer at vi har en struktureret tilgang til opgaveløsning og at alle har klart definerede opgaver. Denne måde at arbejde på, betyder også at vi hele tiden kan hjælpe hinanden videre og ingen sidder med opgaver der ikke kan blive løst.

Da vi er et lille team (på 7 personer) vil du arbejde tæt sammen med webudviklere og ledelse, omkring skabelse af det mest optimale resultat, på de projekter du har på dit bord.

Og minimum en gang om måneden holder vi et socialt arrangement, der varierer fra måned til måned. En fast bestandel er at vi kommer ud af kontoret og oplever den virkelige verden. Fx sætter vi os på en bar og spiller forskellige brætspil mens vi får os en øl (eller to).

 

Det praktiske

Stillingen er en fuldtidspraktikplads minimum 3 måneder og du vil skulle arbejde ud fra vores kontor på Ny Vestergade 17, 1471 KBH K. Ansøgningsfrist er hurtigst muligt og samtaler afholdes løbende.

Send din ansøgning til job@novosight.dk inkluder venligst:

  • hvilken stilling du søger, et opdateret CV og en motiveret ansøgning.

 

Har du spørgsmål så ring gerne til Michael på 3056 9097 – Vi glæder os til at høre fra dig.

Shares
Share This